Husorden
Use Google Translate if you don't understand danish. Often you can just right click on the webpage.
En husorden drejer sig om beboernes velbefindende. Hensynsfuldhed og smil fremmer det gode naboskab. Ordensreglementet er et led i bestræbelsen på at skabe et godt boligmiljø. Derfor er det vigtigt, at sætte sig ind i det og efterleve det. Hvis der er forhold, som ikke er beskrevet i ordensreglementet, så ret henvendelse til viceværten eller afdelingsbestyrelsen, så vi kan få det med.
1. Affald/storskrald
Det almindelige husholdningsaffald skal altid i poser. Luk poserne og anbring dem i containerne i affaldsøerne. Affaldsposer kan hentes hos viceværten.
Storskrald, møbler m.v. anbringes udenfor affaldsøerne tilhørende afdelingen. Undgå henstilling fredag og lørdag, da afhentning sker på hverdagene.
2. Altaner
Der opfordres til at opbevaring på- og brug af altanerne ikke er til gene for andre beboer.
3. Antenner/paraboler
Udvendige paraboler og antenner må kun sættes op efter tilladelse fra Boligkontoret Århus.
4. Barnevogne/klapvogne
I afdeling 3 er der rum til barnevogne. Her skal barnevogne og klapvogne, som er i brug, anbringes. Rummet må ikke anvendes til beboernes private genstande. Nøgle til rummet fås ved henvendelse til ejendomsfunktionæren.
5. Beboerlokale
I kælderen Viggo Stuckenbergs Vej 25 har vi et beboerlokale. Lokalet kan benyttes til beboeraktiviteter ved henvendelse til den nøgleansvarlige. Beboerne kan desuden leje lokalet til private arrangementer. Der må spilles musik til kl. 23.00 og lokalet skal forlades kl. 24.00. Af hensyn til øvrige beboere er det ikke tilladt at spille højt musik. Lokalet skal afleveres i rengjort stand og ødelagte genstande erstattes af lejeren. Der er service til ca. 50 personer. Lejen kan ses på boligforeningens hjemmeside. Du kan se på tavlen i opgangen samt på hjemmesiden, hvem du skal henvende dig til vedrørende leje.
6. Cykler
Cykler anbringes i cykelstativerne i kælderen eller i cykelstativerne udenfor.
7. Døre
Alle beboere bør medvirke til at undgå indbrud, tyveri og brandstiftelse. Dørene til vaskehus, tørrerum osv. bør derfor altid låses. Det samme gælder for kælderyderdørene.
8. Flag
Skal du have hejst flag på mærkedage kontaktes ejendomsfunktionæren.
9. Fodring af fugle
På grund af rottefare er det ikke tilladt at fodre fugle.
10. Grillrum
I rummet er der redskaber til grillen. Risten og redskaber skal rengøres efter brug og lægges tilbage i rummet. Her findes også ekstra havestole. Derudover er der opbevaring af legeredskaber og cykeltrailere. Briketter og tændblokke til grillen samt redskaber til urtehaven findes også i rummet.
11. Gæsteværelse
Der er et gæsteværelse i kælderen under Otto Benzons Vej 15, som kan lejes af alle beboere til overnattende gæster for kortere perioder. Værelset har to senge, dyner og puder, lidt service og eget toilet og bad. Sengelinned, håndklæde og håndsæbe skal gæsterne selv stå for. Der må ikke tilsluttes elkedel eller lignende strømslugende el-apparater i gæsteværelset, da sikringerne springer. Værelset skal rengøres efter brug, sker dette ikke, bestilles der rengøring for lejers regning. Pris samt hvem du skal hen-vende dig til om leje kan ses på tavlen i opgangen eller på hjemmesiden.
12. Haven/urtehave
Vi har et dejligt udeareal, som alle har et ansvar for at holde rent og pænt. Det vil sige, at man selvfølgelig rydder op efter sig selv. Grillen skal gøres ren efter brug og bordene skal tørres af. Afdelingen har et urtebed, som er placeret i haveområdet ved Otto Benzons Vej mellem pergolaen og hækken ud mod Viggo Stuckenbergs Vej. Her findes forskellige køkkenurter, som er til fri afbenyttelse for beboerne. Man tager en kvist eller bundt efter behov. Urtehaven passes af en eller flere af beboerne. Alle er vel-komne til at hjælpe med at holde haven pæn. Redskaber findes i grilrummet.
13. Hobbyrum
I kælderen Viggo Stuckenbergs Vej 37 har vi hobbyrum til fri afbenyttelse. I hobbyrummet findes søjleboremaskine, bænksliber, skruestik og høvlebænk. Brugere af rummet skal rydde op og gøre rent efter sig umiddelbart efter brug. El-apparater må ikke efterlades tændt. Nøgle udleveres af ejendomsfunktionæren mod gebyr.
14. Kælderrum
Afdelingen råder over et begrænset antal kælderrum, som kan lejes af afdelingens beboere. Dette sker ved, at man skrives på ventelisten hos Boligkontoret Århus. Et lejemål kan skrives op til ét kælderrum og kun have ét kælderrum.
15. Kæledyr
Det er tilladt at holde max 2 neutraliserede indekatte. Katte må ikke være til gene for andre beboere og må ikke opholde sig på fælles arealer. Hund er ikke tilladt. Ved tvivlsspørgsmål om kæledyr kontaktes Boligkontoret Århus.
16. Legepladsen
Legepladsen er fortrinsvis til mindre børn, derfor er voldsom og støjende leg ikke tilladt. Der er et net til sandkassen for at undgå bl.a. katteekskrementer i sandet. Nettet SKAL lægges på efter brug. Der opfordres til, at folk er opmærksomme på, hvad der foregår på legepladsen, så der kan gribes ind ved uacceptabel adfærd.
17. Musik/tv/støj
Støjende adfærd, der kan være til gene for andre beboere, er uacceptabel hele døgnet. Der skal være ro søndag-torsdag kl. 22-07 og fredag-lørdag 24-09. Man bør sikre sig, at naboerne i enkeltstående tilfælde er indforståede med ”støj” fx i forbindelse med fester og lignende. Sæt en seddel op i opgangen i god tid. Boremaskiner må kun benyttes hverdage fra 09-20 og weekenden fra 09-18. Vær opmærksom på, at der er meget lydt i ejendommen, så vis hensyn til dine naboer.
18. Trappeopgang
Trappevask foretages professionelt hver 14. dag, og fejes i de mellemliggende uger. Du skal selv gøre rent under din dørmåtte. Dørmåtten må ikke rystes ikke i opgangen. Fodtøj, legeredskaber, affaldsposer, klap- og barnevogne, cykler, løbehjul, ølkasser med videre må ikke stå i opgangen.
19. Tæpper
Der må ikke bankes eller rystes tæpper og lignende ud over altanen eller fra opgangsvinduerne.
20. Vaskerier/tørrerum
Vaskerierne er indrettet som pengeløse betalingsvaskerier. Der udleveres vaskekort og betaling for brug af vaskeri opkræves sammen med huslejen. Vaskekortet skal afleveres ved fraflytning. Der er automatisk sæbedosering i alle vaskemaskinerne, så eget vaskemiddel ikke er nødvendigt. Booking af vasketider foregår elektronisk og kan ske også over internettet, log-in og kode fås hos ejendomsfunktionæren.
HUSK
• At tømme maskinerne, når vasken er færdig.
• At vaskekurvene forbliver i vaskerierne og ikke efterlades i tørrerummene.
• At brug af tørretumbler sker umiddelbart efter endt vask.
• At rengøre fnugsien på tørretumbleren.
• At tørre maskinerne af efter brug og tømme kurvene for tøj.
Er vask ikke begyndt et kvarter efter reserveret vasketid, kan andre beboere benytte vasketiden. Benytter man tørrerummene, skal tøjet tages ned senest 24 efter, det er hængt op. Tøj der ikke er taget ned til tiden, må lægges på bordene. Er man for længe om at hente sit vasketøj, kan det afhentes hos ejendomsfunktionæren. Lyset skal slukkes når vaskehuset forlades.
Senest godkendt på afdelingsmøde 12. september 2017